Ny spændende forskning fra Niels Bohr institut:

Vores celler kommunikerer også via lyd

Lad dig inspirere af forskelligt hjertemusik

Lyt her

 

Lyd og bevidsthed

 

 

Vend tilbage til forside-klik her

 

lyd bevidsthed meditation lydmeditation
 

Lydmeditation og lydhealing

urtelyd.dk Print

Lyd og bevidsthed er tæt knyttet sammen

- Lyd og musik er et meget effektivt redskab til meditation og personlig udvikling.

- Lyd og musik er effektivt til healing af følelsesmæssig og fysisk smerte

-Lydmeditation og lydhealing arbejder ud fra resonansprincippet.

Læs mere her om hvordan

af Keld Søgaard

Resonans

Resonans betyder genklang. Er to instrumenter (f.eks en guitar) stemt i samme svingningstal (samme tone) kan man ved at slå strengen på en ene guitar an få den anden i svingning uden at slå den an. Ligesom en radiosender skal være indstillet på den rigtige frekvens for at indfange det signal som udsendes og som er i luften, må vi også være ”tunet" ind på den rigtige ”kanal” for at få udbytte af lyden eller musiken. En dårlig indstillet modtager, får ikke det fulde udbytte ud af signalet, selvom signalet er det samme.

Derfor træner vi under lydmeditation og lydhealing vores sanseapparat og "tuner" vores øre og vores intuition, så vi bliver mere opmærksomme på de vibrationer, vi er omgivet af og som vi selv udsender.

Musikkens indvirkning

Vi påvirkes af musik. Fysisk, når vi slår takt med foden eller får lyst til at danse. Æterisk når åndedrættet og bioenergien påvirkes. Astralt, når vi oplever følelser og sindsstemninger. Mentalt, når vi nyder komplicerede forløb og kommer i accept og klarhed. Spirituelt, når vi bringes i en ordløs tilstand af kærlighed og lys. Musik har både en fysisk og en psykisk dimension.

Enhver tone indeholder de andre

Dette universelle faktum, at delen indeholder helheden, kender vi også fra det hvide lys, hvor alle farver er indeholdt i dette og at alle farver er indehold i en enkelt farve. Med en enkelt tone svinger de andre også med som overtoner. Det er ikke sikkert at det menneskelige øre kan opfange dem, men de er der og de kan måles! Overtonerne fremkommer i en nøje bestemt rækkefølge - kaldet naturtonerækken - på helt bestemte svingningsfrekvenser i forhold til grundintervallet. Enhver tone indeholder dermed de andre toner.Overtonere er meget benyttet af musikere og er det som giver en tone en fyldig klang.

Tibetanske munke har udviklet en bestemt sangteknik, hvor overtonerne udledes af grundtonerne på en måde, som er specielt velegnet til meditation og afspænding af krop og sind.

Derfor bruger jeg overtoneteknik til lydhealing og lydmeditation.

Vi udsender lydbølger

Alle mennesker udsender lydbølger. Hver en celle og et hvert organ udsender lydbølger, som kan måles. Vi øver os i lydmeditation og lydhealing i at føle disse vibrationer.

Vi modtager også og påvirkes af lydbølger. Cellerne i kroppen udsender lybølger og tilbagekaster automatisk de lydbølger, der rammer dem og de er påvirkelig af og modtagelig over for de svingningspåvirkninger de modtager Der skabes en syntese mellem de bølger, som modtages og de som udsendes.

For mere end trehundrede år siden fandt Christian Huygens, en hollandsk videnskabsmand, ud af at to penduler der blev anbragt ved siden af hinanden have tendens til at svinge i samme rytme. Der opstår en form for synkronitet, hvor de begge falder ind i en ny fælles rytme.

Dette fænomen kaldes i videnskabelige kredse for ”sammenkobling.”

Det samme sker på celle og organplan, vi danser sammen, finder rytmen!

Dette kendes fra mange tilsvarende situationer.

Mange kvinder kender sikkert til fænomenet, hvis de har oplevet at deres menstruation påvirkes og ændre af andre kvinders nærvær. Menstruationen harmoniseres, sammenkobles.

Schuman resonansen

Universet vibrerer. Inderne kalder det Shivas dans. Vores krop består af vibrerende atomer. Hvert et atom udsender en tone, Hver en celle og hvert et organ gør ligesådan. Selv vi mennesker har vores egen tone. Vi kan gå videre ud i solsystemet og der vil vi opdage, at alle planeterne svinger på  deres egen bølgelængde. Universet er en stor symfoni!

Videnskaben har målt, at en naturlig afslappet krop svinger med ca.14 til 8 hz pr. sekund. De hjernebølger, der frembringes i denne afslappede tilstand, kaldes ”alfa”.

Vi kan måle, at jordkloden svinger med en frekvens på ca. 8 hz. pr. sekund, altså ca. den samme svingningsniveau, som mennesket i en afslappet og rolig tilstand.

Jordens svingningsfrekvens kaldes  ”Shuman- resonansen.”, som er udledt af den elektromagnetiske udstrålingshastighed, divideret med jordens omkreds.

Det tyder på, at det at være i harmoni med sig selv og universet, kan forstås helt bogstaveligt og ikke blot som et poetisk billede. Vi svinger rent faktisk sammen!

Menneskets fire svingningsfrekvenser

Videnskaben taler om fire forskellige svingningsfrekvenser for den menneskelige hjerne.

Beta: Ca. 25 -14 hz. pr. sekund. Almindelig bevidsthedstilstand. i aktivitet, så som på arbejde og i daglige gøremål.

Alfa: Ca. 14 til 7 hz. pr. sekund. Naturlig afslappet tilstand.

Teta: 7 til 4 hz. pr. sekund. Meditativ tilstand eller hypnose.

Delta: 4-1 hz. pr. sekund. Dyb søvn eller meget dyb meditation.

Meditations-afspændingsmusik (new age musik, rolig klassisk musik o.a ) kan med positiv resultat benyttes til at bringe bevidtheden ned på ”alfa” niveau.

Toning og lydhealing/ lydmeditation kan benyttes til at bringe bevidstheden endnu længere ned - på teta niveau.

Vi er musik som tager form

Materien påvirkes af lyd. Dette fandt en tysk videnskabsmand ud af i det attende århundrede.
Sand strøet på en metalplade dannede forskellige mønstre, når han spillede forskellige toner med sin violinbue. Det samme er tilfældet med forskellige væsker. Mange af formerne, som bliver dannet ved bestemte toner udgør smukke mønstre og danner samme former som femtakkede søstjerner eller biernes sekskantede celler. Krystaller, planter og selv mennesket er sandsynligvis musik, som tager form! Bevidstheden skaber lyd, som skaber form.

Edderkoppen benytter ligeledes svingninger og derved lyd til at forme sit spind. Videnskaben har opdaget fænomenet stående bølger. Slår man en tråd udspænd mellem to trærammer an, så dannes der to symmetriske buer. Gør man det en fjerdel ned, dannes fire symmetriske buer. Dette ved edderkoppen! Den indsylter hele tråden i en klæbrig masse og slår den an. Derved inddeles nettet automatisk med lige store mellemrum.

Musik som healer

Ægypterne var så vidt vi ved, de første der tillagde musikken helbredende kræfter. Perserne kurerede forskellige sygdomme ved hjælp af lyden fra en lut. Pythagoras brugte musikken, som et  rensende og helbredende middel. Bibelen fortæller, hvordan Saul med toner fra Davids harpe blev befriet fra en ond ånd. I dag forskes der meget i brugen af lyd.

Den franske læge Alfred Tomatis er en af foregangsmændene inde for forskningen i medicinsk brug af musik. Andre franske forskere har foretaget en undersøgelse af lydens effekter på kræftceller. Der har opdaget at bestemte toner, anslået med bestemte intervaller. påvirkede kræftcellerne og fik dem til at bryde sammen og opløse sig, mens de raske celler forblev intakte. Behovet for bedøvelse falder drastisk ved brug af musik. Bestemt musik fremmer kroppens egen selvhealingsproces.

Vi kan bade os i smuk musik og bruge musik til meditation og afspænding og derved hjælpe kroppen og sindet til at bringe sig selv i balance med naturen. Vi kan bruge musikken som healer eller til at bringe os i en meditativ tilstand.

 

Vi holder midlertidigt lukket.- Arbejder på at kunne tilbyd nye kurser i nær fremtid.

 

Tilmeld dig nyhedsbrev og få nærmere information

urtelyd@yahoo.dk

lydhealing, lydmeditation