Ordet 'phytoterapi' kommer af det græske 'phyton', der betyder lægeplante.
Titlen 'Phytoterapeut', beskriver således en terapeut, som anvender lægeplanter i behandlingen af klienter.
Phytoterapeuter bruger urter og lægeplanter i behandlingen af klienter. Brugen af urter har rødder i gamle traditioner som traditionel kinesisk medicin, indisk ayur veda-medicin, indianernes medicin, afrikansk urtemedicin, og viden om urters anvendelse i klostre og af ”kloge koner” førhen i Europa.

En phytoterapeut er en alternativ behandler, der arbejder med komplementær medicin. Det vil sige alternativ i forhold til det almindelige sundhedsvæsen og komplementær, fordi behandlingen bygges op på alle aspekter af patientens nuværende helbredssituation. 

 

 

 

 

 

 

Den moderne phytoterapi stammer fra den nyeste forskning i urternes egenskaber og aktive stoffer med respektfuld hensyn til de gamle urte-traditioner.
Desuden indeholder den moderne phytoterapi naturligvis helhedsbehandling, som også inkluderer vitaminer/mineraler/fedtsyrer/kost/livsstil og meget mere.
Indtil for mindre end en menneskealder siden, var det naturmedicin, der stod på apotekernes hylder, men den kemiske medicins fremmarch efter 2. verdenskrig har betydet, at brugen af lægeurter næsten er gået i glemmebogen i mange af de industrialiserede lande.
 Det er der heldigvis ved at blive ændret på i disse år, hvor der foregår en omfattende forskning verden over i urternes virkning.