Nerveinformationer er ikke elektriske impulser, men lydimpulser

Denne nyeste viden kommer fra det danske forskningscenter

Niels Bohr Instituttet

 

Heimburg T, Jackson AD.The thermodynamics of general anesthesia. Biophys J. 2007 May 1;92(9):3159-65. Epub 2007 Feb 9.

 

Alle medicinske og biologiske lærebøger siger, at nerver fungerer ved at sende elektriske impulser langs med nervebanen. ”Men for os som fysikere kunne det ikke være forklaringen. Elektriske impulser vil producere varme – sådan er fysikkens love om termodynamik, og vi kan ikke observere nogen varme fra nervebaner”, fortæller lektor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Institutet  på Københavns Universitet. Han er ph.d. i biofysik fra Max Planck Universitet i Göttingen i Tyskland, hvor biologer og fysikere ofte arbejder sammen – ellers er det de fleste steder to adskilte verdener. Thomas Heimburg er ekspert i biofysik, og da han kom til Niels Bohr Institutet i Danmark mødte han professor Andrew Jackson, der er ekspert i teoretisk fysik. De blev enige om at forske i nervebaners grundlæggende måde at fungere på.

Fysikken forklarer biologien
Nervebaner er ’pakket ind’ i en membran, der består af fedtstoffer og proteiner. Ifølge den traditionelle molekylærbiologisk forklaring sendes der en impuls fra den ene ende af nerven til den anden ende ved hjælp af elektrisk ladede salte, der passerer gennem nogle ion-kanaler i membranen. Det er en kompliceret proces, som en række forskere gennem årene har modtaget Nobel-priser for at beskrive. Men det, at nervebanen ikke bliver varm, modsiger - ifølge fysikerne - den molekylærbiologiske teori om en elektrisk impuls, som skabes ved hjælp af kemiske processer.
I stedet kunne nervebanens impuls forklares meget mere simpelt med en mekanisk puls, mente de to fysikere. En sådan puls kunne være lyd.

Normalt spreder lyd sig ud som bølger, der bliver svagere og svagere, men under særlige omstændigheder i det medium, som transporterer lyden, kan der opstå en lokal puls-enhed, en soliton, som bevæger sig koncentreret uden at spredes, uden at ændre form og uden at miste styrke. Nervebanens membran består af stoffer, der minder om olivenolie. Ligesom vand ændrer tilstandsform med temperaturen, gør olie også, og ligesom man kan ændre vands frysepunkt ved at tilsætte salt, kan man også ændre oliens smeltepunkt med salte.

Forskerne fandt, at sammensætningen af stofferne i nervebanens oliemembran lige præcis var sådan, at smeltepunktet var forrykket i forhold til den omgivende temperatur, og der dermed kunne opstå de koncentrerede lydpuls-enheder. Deres teoretiske beregninger giver nøjagtigt de samme resultater: Nerveimpulser er lyd-pulser. 

Hvordan opfanger og udsender vores celler lyde?

Alle celler er elektrisk opladede. Raske celler er mere negative indeni i forhold til sine ydre forhold. Denne opladning sker ved at cellen kan transportere ladede salte (kaldet ioner når mineraler har en ladning på sig) over cellemembranen. Til det brug sidder der i alle celler membran et protein som opfører sig som en lille pumpe. Denne pumper kaldet natrium-kalium pumpen, og ekspedere flere positive natrium-ioner ud af cellen end positive kalium-ioner ind. Dette gør at flere positive ladninger pumpes ud end der kommer ind, herved bliver cellen mere negativt ladet indvendig end udvendig. Denne opladning kaldes cellens membran potentiale. Hver celletype har sit individuelle membranpotentiale (eks. Nervecellen -70mv, mastcellen -10mV).

Via de almindelige fysiske love her på jorden tiltrækkes negative ladede stoffer mod positive og omvendt. Derfor anvender cellen dens opladning til at kontrollere transport af andre ladede stoffer ind og ud over cellemembranen, gennem andre proteiner (kaldet ionkanaler)

Denne kontrollerede strøm af stoffer bruger cellen til at lave vibrerende signaler med. For når ladede partikler er i bevægelse dannes elektromagnetiske bølger med forskellige frekvenser. Det er disse bølger at forskerne kan måle omkring organ- og nerveceller.

En celle kan ikke leve uden disse ionstrømme, de bestemmer hvordan celle skal udføre sin funktion og sørge for kommunikationen til resten af kroppens celler.

Men de kan blive ødelagte af elektriske signaler og forurenende ladede stoffer fra omverdenen. De kan også påvirkes af dine hjernebølge vibrationer.

Siden den første ionkanal blev opdaget, er det fundet at fejl eller mangler ved ionkanalers funktion er impliceret i mange sygdomme, heriblandt diabetes, hjerte arytmi, neurologiske og psykiatriske sygdomme, mavetarm problemer, og højt blodtryk mm. En fejlfunktion i en ionkanal kan ændre timing for et hjertslag, få en hjernecelle til at ”tale” for lidt eller for meget med sin nabo celle, eller sammentrække en blodåre for meget så blodet ikke kan strømme. Meget medicin på markedet i dag har deres virke på ionkanaler i cellen heriblandt diazepam mod angst og urotilstande, sulfonylureas til type 2 diabetes, ja selv hår midlet mod skaldethed regaine.

Da man nu ved at vores celler kommunikere med lyd, vil det i fremtiden være oplagt at prøve at hjælpe celler til en optimal funktion, med kroppens egne redskaber - nemlig lyd vibrationer.

Læs mere på Niels Bohr Institutetes egen hjemmeside:

(udrag af nyhedsbrev fra Niels Bohrs institut. Findes på :

http://www.nbi.ku.dk/side24176.htm?foredragid=5298&param2=24176luk&context=2

 

 

| hjertets intelligens | lydhealing | lydmeditation |om mig | kurser| forside-lyd